Materialer
Sterling sølv
Forgyldt sølv og rosaforgyldt sølv
Vores forgyldte og rosaforgyldte smykker er alle udført i 925 sterling sølv og forgyldt med guld, med det formål at opnå den ønskede guldfarve.
Guldet er påført med en særlig “elektro”- metode der giver smykkerne et glattere og mere skinnende udseende på grund af den elektriske strøm, der anvendes til at deponere metalpartiklerne på overfladen.
Vi benytter udelukkende 18kt forgyldninger. Vores forgyldninger er på henholdsvis 3 mikron på alle ringe og 2 mikron på øreringe, halskæder, armbånd, armringe m.m. Mikron refererer til tykkelsen af forgyldningen på smykkerne.
Ringe har et tykkere lag, da de slides og ridses hyppigere end fx. øreringe.
Sort rhodinering
Sort rhodinering er ligesom en forgyldning, et tyndt lag rhodium, som belægges direkte på smykket og dermed giver en smuk sort finish.
Zirkoner
Sif Jakobs har viet sin kærlighed til zirkoner, hvilket alle kollektioner også afspejler i deres stilfulde udtryk som giver alle mulighed for at ”Let Yourself Shine”.
Zirkoner er en syntetisk fremstillet smykkesten, som kan farves i forskellige farver og er meget slidstærk. Stenene slibes typisk i et princess cut, hvilket får dem til at funkle smukt. Zirkonerne i Sif Jakobs smykker er af allerhøjeste kvalitet og nøje udvalgt.
Læder
Læder kollektionen er håndsyet italiensk kalvelæder som gennemgår en længere behandlingsproces, for at sikre den bedste kvalitet. Læderet behandles ved, at flere lag af læder lægges oven på hinanden gentagne gange, til det ønskede resultat er opnået. Dermed sikrer vi, at alle vores læderarmbånd afspejler det kvalitetsniveau som Sif Jakobs er kendt for.
Ferskvandsperler
Vores Bobbio Due kollektion er designet med en kombination af zirkoner og en ferskvandsperle. Ferskenperler stammer fra ferskvandsmuslinger og er farvet fra naturens side. Perler bør opbevares med omhu og vi anbefaler, at man først tager sine smykker med perler på, efter hårspray og parfumer er dampet af.