Sif Jakobs Flagship Store

Sif Jakobs Jewellery åbner sin første Flagship store

Efter mere end ti år på markedet er det prisvindende smykkebrand klar med eget smykkeunivers i centrum af København.

Sif Jakobs Jewellery Flagship store

 

Selvom corona-restriktioner i høj grad stadig påvirker vores færden – og mange virksomheder i den sammenhæng fokuserer på digitale tiltag – ser flere brands stadig stor værdi i de fysiske butikker og mødet med kunden og nu kan Sif Jakobs Jewellery også byde kunder indenfor i deres allerførste fysiske butik.

“Strategien med egen butik er naturligvis at få Sif Jakobs Jewellery-brandet til at leve endnu stærkere: At kunne skabe et brandunivers og møde vores kunder i øjenhøjde har altid været vigtigt for os, så vi glæder os til at opbygge et tættere forhold til vores kunder og give dem den fulde Sif Jakobs Jewellery-oplevelse, når de møder os i vores butik,” lyder det fra stifter og kreativ direktør i smykkevirksomheden, Sif Jakobs.

Det er efter længerevarende ønsker, at smykkevirksomheden nu også rykker forretningen ud i den fysiske detailhandel.

“Vi har længe haft lyst til at skabe et Sif Jakobs Jewellery-univers i en smuk butik. En masse brikker faldt på plads, så nu hvor den rigtige placering og en butik blev ledig, besluttede vi, at tiden også er rigtig. Derfor åbner vi en butik nu,” forklarer Sif Jakobs.

Smykkevirksomheden har mange drømme og planer, men lige nu skærper Sif Jakobs Jewellery sit fokus på det danske marked.

 Sif Jakobs grundlagde smykkevirksomheden i 2009 og har gennem tiden vundet flere priser for sit arbejde. I både 2014 og 2015 blev virksomheden tildelt Børsens Gazelle-pris som det mest innovative og hurtigt voksende smykkebrand, i 2016 vandt hun i kategorien ‘Brand to Watch’ ved UK Jewellery Awards, og i 2017 blev hun kåret som ‘Fashion Jewellery Brand of the Year’ ved tyske Inhorgenta Awards.

I dag har Sif Jakobs Jewellery mere end 1320 forhandlere i Europa, og åbningen af den nye flagskibsbutik beskrives som del af brandets ekspansionsstrategi.

 

 

SIF JAKOBS VIP CLUB

Få 15% på dit næste køb